Fanfiction "LA Dreams" del 2

Så fik jeg endelig tid til at skrive anden del af min fanfiction ind.
Selvom nogen af tingene i denne del er rigtig nok (det med at tvillingerne er flyttet til LA, og G´erne er blevet i Tyskland) er det stadig fiktion, altså noget jeg har fundet på! :)
Jeg ved at jeg godt kan virke lidt "sur" i denne del, men det er jo bare en del af den "karakter" "jeg" er i denne fanfiktion, og "jeg" bliver meget mere glad senere hen i historien ;)
Og igen... jeg er IKKE ked af det osv. i virkeligheden, har jeg det helt fint, det er bare en del af starten på denne fanfiction :D
Og så vil jeg sige TUSIND TAK for jeres tålmodighed! :)
Ha' en nice dag og stay Humanoid!

DEL 2
Jeg glæder mig så meget! Kun 14 dage til afrejse til Los Angelses, til Bill og Tom! Der er kommet flere opdateringer omkring hvad tvillingerne laver dernede (altså i LA) osv. De er dernede fordi de skal indspille nye sange og sådan noget. Der står også at de pt. Bor på et stort hotel (der er ingen oplysninger omkring navnet på hotellet) indtil deres møbler er på plads i deres nye hus.
Georg og Gustav er dog blevet i Tyskland, men de skal jo snart på tourné sammen.

Dagene går langsomt…kedelige universitets timer, fritidsjob og en masse musik og videoer med Tokio Hotel. Det gode er at jeg nu har fået bekræftelse fra hotellet, at jeg godt kan få et værelse på ubestemt tid. Og endnu bedre, universitet derover har optaget mig på prøve. Jeg har samtidigt søgt fritidsjob i en musik forretning hvor de sælger CD´er og musikvideoer. De har skrevet at de gerne vil have mig til jobsamtale når jeg kommer til LA, men at jeg ud fra ansøgningen lyder meget lovende. For første gang i lang tid føler jeg at alt går godt!

De følgende dage går med at pakke mine unødvendige ting ned i kasser og poser. Og selvfølgelig skal man da høre virkelig høj Tokio Hotel musik mens man pakker, og selvfølgelig kommer min irriterende underbo op og klager igen.
“Vil du ikke godt respektere at der bor andre her, der ikke gider høre på høj musik hele dagen!” nærmest råber han! “JO SLAP AF!” råber jeg igen. Ihh! Jeg bliver så sur over sådan nogen mennesker der bare flipper ud på en lige så snart man ser dem…ikke noget med at spørge pænt først. “Jeg er træt af det!” fortsætter han surt, men jeg afbryder ham, “Ti nu stille, jeg rejser om mindre en 10 dage, og så er I af med mig!” siger jeg og smækker døren i hovedet på ham. Jeg bliver bare så irriteret over ham, jeg forsvinder jo heldigvis snart væk fra den her by. Jeg rejser snart væk…væk til LA, og væk fra den her kedelige tilstand. Og jeg glæder mig for vildt!

To dage tilbage! Så er jeg væk, og jo længere tid der går, jo mere er jeg sikker på at jeg ikke kommer tilbage til den her by igen. Jeg bliver i Los Angeles hvis det altså er lige så fedt som jeg forstiller mig. Og det er jeg næsten sikker på det er!