Tokio Hotel FOREVER!

Tokio Hotel FOREVER!
Bill Kaulitz I love you MORE than MOST!

tirsdag den 30. november 2010

"Den Smukke" Del 1

OBS: Jeg vil lige gøre opmærksom på, at alt jeg skriver er fiction. Det er noget jeg har fundet på. Selvfølgelig er Bill, Tom, Georg og Gustav rigtige, men jeg har selvfølgelig fundet på hvad de skal sige osv. i min fanfiction. Undskylder på forhånd for stavefejl mm. :D

DISKOTEKET
Fire veninder på tur, mig og så tre andre! Vi havde glædet os hele ugen, tøse tur UDEN drenge! Troede vi i hvert fald…

Vi havde aftalt at tage på diskotek.
“Shit!” lød det fra min veninde Sarah, dørmanden ville ikke lukke os ind, og det var ellers det bedste diskotek i hele byen, “Øv, men så må vi jo finde et andet sted”, sagde jeg ærgerligt og kiggede rundt på de tre andre. Mit blik gled forbi dem, og videre hen på en mørk sti mellem to murer, fire drenge passerede, mit blik faldt med det samme på den højeste af dem, jeg kunne ikke se hans ansigt, da jeg så dem bagfra. Men hans hemmelige kælenavn blev med det samme “Den smukke” jeg sagde ikke noget til mine veninder. “Hvad kigger du på?” mine tanker blev afbrudt af Sarah´s skarpe stemme. “Ikke noget!” skyndte jeg mig at sige, “Kom nu, lad os se os om efter et andet diskotek.” Sarah rakte sin hånd hen mod mig, jeg tog den, og hun trak mig med. Jeg vendte mig en sidste gang, og så skyggen af “Den smukke” forsvinde.
Vi fandt, efter min mening, et ret lille og mørkt sted. Dæmpede lys, mørke hjørner og højt siddende vinduer. Vi bestilte alle fire en drink, og satte os ned i et hjørne og begyndte at snakke. Super hyggeligt, og vi fik da grint en del. Pludselig kom en flok drenge ned til os, alle undtaget mig begyndte straks at snakke med hinanden, en af drengene prøvede i hærdigt at få mig med op at danse, de andre var allerede på vej. Jeg tænkte på “Den smukke” og sagde nej tak til drengen der ville danse, det tog dog et par forsøg før han fattede at jeg ikke gad og danse med ham!

Da han endelig var forsvundet, sad jeg alene ved bordet. Jeg kiggede rundt, og besluttede mig for at gå en tur i byen. Jeg sagde farvel til veninderne, som var godt i gang med at score drengene. “Hvor irriterende!” mumlede jeg for mig selv, vi havde jo aftalt ingen drenge i aften… Mens jeg gik der midt i byen, i mine egne tanker, mærkede jeg pludselig to hænder på mine skuldre. Kæmpe chok! Jeg kiggede forbavset op og så en flok store teenager drenge stå omkring mig, de hev mig ind i en gyde, og begyndte at blive alt for nærgående, jeg råbte, slog og sparkede forgæves på dem, pludselig hørte jeg en stemme bag mig der fik mig til at få gåsehud. “Lad hende være, og forsvind med jer!” fire skygger lyste hen over jorden. Jeg kiggede mig tilbage, og så de fire drenge der havde fanget mit blik tidligere, “Den smukke” stod i midten, kun det halve af hans ansigt var oplyst, jeg kom nok til at stirre lidt for meget, men hans vidunderlige smukke øjne fangede mig! I næste øjeblik stod de omkring mig, og støttede mig. Jeg kom langsomt til mig selv og hørte en af drengene spørge om jeg var okay? “Øh…J-jah ja det tror jeg nok…” fik jeg frem stammet og kiggede direkte ind i “Den smukkes” øjne, han smilede til mig og jeg smeltede indvendigt, han gik om bag mig og hold fast om mine skuldre, mens de førte mig hen mod et kæmpe hotel. “Du kan komme med op på vores hotel værelse,” sagde en af fyrene til mig, jeg fulgte villigt med.

MØDET
Det var et kæmpe hotel værelse, jeg gik med det samme hen på sengen og satte mig. Først nu kunne jeg se dem ordentligt. “Den smukke” smilede til mig og gav mig hånden, “Mit navn er Bill” sagde han venligt og smilede til mig “Jeg hedder Katrine” sagde jeg og smilede igen. Den brun hårede fyr kom også og gav mig hånden “Georg” sagde han og nikkede som hilsen. Den lidt stille og lyshåret rakte mig hånden og sagde hans navn var Gustav. Den sidste med dreadlocks i håret gav mig hånden og hilste “Tom, jeg er Bill´s tvillingebror” jeg nikkede og sammenlignede dem hurtigt, rigtig nok var trækkende i ansigtet meget ens, men de havde så forskellige stile så det var svært at se de var tvillinger. Først nu lagde jeg mærke til at Bill´s øjne var malet op med sort make-up det klædte ham virkelig godt, men man kunne se han også ville være smuk uden. Han var nemlig… smuk, et ord jeg kun bruger om meget få personer, jeg mener man kan være køn, sød osv. At se på, men smuk er når man virkelig har nogen træk, øjne, næse, hage osv. Som virkelig er smukt tegnet op, hvis I forstår? Jeg var i hvert fald helt væk i hans blændende skønhed.
“Gustav og jeg sover i et værelse, mens Bill og Tom sover i et andet værelse.” Georg´s stemme afbrød mine tanker om Bill´s smukke ansigt. Jeg nikkede og smilede endnu engang til Bill. “Du kan sove på en madras på gulvet, hvis du vil?” spurgte Bill mig, og pegede på den ekstra madras der lå under sengen. “Jo tak!” sagde jeg, “Det ville være dejligt, men jeg vil selvfølgelig ikke være til besvær?”. “Nej, nej det er du da overhovedet ikke, vi har kun godt af en smuk pige at kigge på.” grinede han, og de andre grinede med. “Det kan du have ret i!” sagde Georg og puffede drillende til Bill. “Ja der er altid plads til en ekstra pige i sengen!” smilede Tom og Bill sende ham et blik, “Du skal ikke tage dig af min bror, han har kun piger i hovedet.” sukkede Bill og rullede med øjnene. Vi smilede alle af Bill´s kommentar.

Velkommen!


Hej alle Tokio Hotel "Aliens" :D Og velkommen til min side!

Først og fremmest vil jeg undskylde for evt. fejl osv. da dette er min første blog, og min første fanfiction.

Det ville være fantastisk, hvis i evt. ville lægge en kommentar mm. når I har læst min fanfiction. Jeg vil dog ikke have nogen sure og trælse beskeder. Tager self. gerne imod ideer til forbedring.

Jeg vil starte med at lægge en "smagsprøve" på min fanfiction ud, for at se om folk kan lide den, og om det vil høre mere. Og så også fordi jeg er igang med at skrive den færdig :)

Jeg håber I vil følge min side, da der vil komme opdateringer hen af vejen. Skriv meget gerne hvis I har nogen spørgsmål mm.
-Stay Humanoid
BillsGirlKatrine :)